CSR

Uddannelse og faglighed som fundament

Hos os er uddannelse og faglighed en integreret del af vores måde at drive entreprenørvirksomhed på. Vi arbejder målrettet for at sikre, at vores opgaver løses af medarbejdere med de rette kompetencer og en solid faglig forståelse.

Vores klare ambition er at ansætte faglærte håndværkere og lærlinge. Vi prioriterer lærlingeuddannelse højt og ser det som et fælles ansvar at bidrage til uddannelsen af fremtidens håndværkere og sikre et vedvarende højt fagligt niveau i branchen.

I de tilfælde, hvor vi anvender ufaglært arbejdskraft, sker det udelukkende som led i strukturerede afklarings- og opkvalificeringsforløb i tæt samarbejde med kommuner og jobcentre. Gennem praktikophold og efterfølgende ansættelse med løntilskud får deltagerne mulighed for at opnå praktisk indsigt i forskellige håndværksfag og arbejdsfunktioner. Formålet er at skabe et solidt beslutningsgrundlag, så den enkelte kan træffe et kvalificeret og realistisk valg af erhvervsuddannelse – og vurdere, om en læreplads hos os er det rette næste skridt.

På den måde kombinerer vi høj faglighed med socialt ansvar, samtidig med at vi fastholder vores krav til kvalitet, sikkerhed og professionalisme i alle opgaver.

 

Vi tager socialt ansvar

Hos Viebke & West tror vi på, at bæredygtighed også handler om mennesker. Vi tager et aktivt socialt ansvar og samarbejder med organisationer som Integrationsnet, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og flere kommuner for at tilbyde praktikforløb og arbejdspladser til mennesker, der har brug for en ny start på arbejdsmarkedet. Flere af disse forløb har ført til faste ansættelser. Vi er også engageret i at hjælpe unge væk fra kriminalitet i samarbejde med Securitas, ved at tilbyde dem meningsfuldt arbejde og en ny vej frem.

Vil du samarbejde med en ansvarlig partner om dit næste byggeprojekt, så er du velkommen til at kontakte os.

 
six_logos_kommune-01.png
 
 
 

Bæredygtigt byggeri og socialt ansvar hos Viebke & West

Hos Viebke & West arbejder vi målrettet for at fremme en mere bæredygtig byggebranche. Vi ser det som en nødvendighed at tage ansvar for det klimaaftryk, vores branche sætter, og vi ønsker at bidrage til en grønnere fremtid, hvor både mennesker og miljø trives.

Vi prioriterer desuden korrekt affaldshåndtering på alle vores byggepladser. Vores medarbejdere bliver løbende uddannet i sortering og genanvendelse, og vi anvender energibesparende løsninger, hvor det er muligt. Vi optimerer transporten ved samkørsel og bruger elcykler til bykørsel i de større byer – alt sammen for at reducere vores klimaaftryk.

Vi arbejder aktivt med FN’s 17 Verdensmål, fremmer ligestilling i håndværksfagene og skaber et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle kan trives og bidrage.